ECB er en miljøbevidst institution, der i forbindelse med fremstillingen og distributionen af eurosedler gør sit bedste for at anvende naturresurserne med omtanke og beskytte miljøet og menneskenes sundhed.
Allerede i 2003 foretog ECB en vurdering, der havde til formål at bestemme eurosedlernes miljøpåvirkning, og som skulle undersøge, om produktet eller processerne kunne forbedres ud fra et miljøhensyn. Da eurosedler er hverdagsprodukter, sammenlignes de med to andre hverdagsprodukter og -tjenesteydelser, nemlig privat bilkørsel og det at tænde en 60 watt pære.
Konklusionen var, at eurosedlernes miljøpåvirkning, og der er her tale om hele deres livscyklus, svarer til, at alle EUs indbyggere hver især kører en kilometer i bil eller tænder en 60 watt pære i en halv dag.
Undersøgelsen fulgte den internationale standard ISO 14040 ff. og omfattede sedlernes fuldstændige livscyklus, fra produktion, oplagring og omløb til deres endelige bortskaffelse.
Vurderingen byggede på procesdata indsamlet fra i alt 31 leverandører, der indgår i eurosedlernes forsyningskæde, på specifikke data for anvendte råvarer og litteraturdata, fortrinsvis fra databasen Ecoinvent 2000, om standardprocesser som fx elproduktion eller transport. Udgangspunktet var den samlede seddelproduktion i 2003, dvs. omkring 3 mia. sedler i alle seddelstørrelser med en samlet vægt på ca. 2.500 ton.
Toppen af sidenEurosedler er sikre. Uafhængige testresultater bekræfter, at eurosedlerne opfylder alle EU-forordninger vedrørende en lang række kemiske stoffer, der findes i eurosedlerne. Koncentrationen af de forefundne stoffer ligger langt under enhver grænseværdi.
Allerede inden eurosedlerne blev sat i omløb i januar 2002, blev de testet for eventuelle risici forbundet med akut oral toksicitet, irritation af huden og genotoksicitet. Da der ikke findes nogen specifik lovgivning for pengesedler, blev disse test udført i henhold til ISO 10993-3. Resultaterne bekræftede, at eurosedlerne ikke var årsag til nogen af ovennævnte risici.
ECB vurderede endvidere de generelle sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med fremstillingen og brugen af eurosedler. Omfattende laboratorieanalyser af repræsentative prøver viste enten, at mange farlige stoffer ikke kunne påvises i eurosedlerne, eller også blev de påvist i meget små koncentrationer, der lå under de lovlige grænseværdier, der fx gælder for levnedsmidler eller hverdagsprodukter, som kommer i berøring med den menneskelige krop.
Siden 2001 har eurosystemet fået henvendelser om en række stoffer (se nærmere nedenfor). Koncentrationerne var i alle tilfælde enten så minimale, at de ikke udgjorde nogen sundhedsrisiko, eller det pågældende stof kunne slet ikke påvises.
I februar 2002 offentliggjorde det tyske tidsskrift "Öko-Test" en artikel om tilstedeværelsen af organotinforbindelser i eurosedler med følgende koncentrationer:
TBT anvendes i mange forskellige hverdagsprodukter. Det er et velkendt stabiliseringsmiddel i plastikmaterialer og anses for at være giftigt i høje koncentrationer. Den accepterede daglige indtagelse (ADI) af TBT er 0,25 μg/pr. kg legemsvægt/pr. dag. En person, der vejer 75 kg, skulle derfor hver dag hele sit liv spise flere tusinde eurosedler for at indtage en mængde TBT, der kommer i nærheden af ADI. Selv om denne hypotese ikke er realistisk, besluttede ECB alligevel i 2002 at eliminere TBT fra alle råmaterialer, der anvendes i produktionen af eurosedler, for at undgå, at der i offentligheden skulle opstå bekymring om en eventuel tilstedeværelse af giftige stoffer.
I 2003 blev det hævdet i pressen, at eurosedlerne trykkes på papir, der indeholder en høj koncentration af genetisk modificerede bomuldsfibre.
Eurosedlerne trykkes på papir, der er fremstillet af 100 pct. cellulose. De bomuldsfibre, der anvendes til pengesedler, er de samme, som anvendes til fremstillingen af tekstiler til beklædning. Alle papirmøller, der deltager i produktionen af papir til eurosedlerne, anvender bomuldskæmlinge som råmateriale. Disse indkøbes på det åbne marked, enten direkte fra tekstilindustrien som spindeaffald, eller fra indsamlere eller forhandlere. Derfor er det muligt, at det råmateriale, der anvendes til produktionen af papir til eurosedlerne – ligesom det er tilfældet med de råmaterialer, der anvendes i tekstilproduktionen – indeholder genetisk modificerede bomuldsfibre.
Produktionsprocessen for det papir, der anvendes til eurosedlerne, indebærer flere forskellige former for kemisk og fysisk behandling, der fjerner de proteiner, som påvirkes af genetisk modificering. Detaljerede laboratorieanalyser viser, at både det papir, eurosedlerne fremstilles af, og selve eurosedlerne ikke indeholder genetisk modificerede elementer i et omfang, der kan spores.
En af de nationale centralbanker i eurosystemet fik i 2003 en henvendelse om en mulig allergisk reaktion på kolofonium; et stof, som det blev hævdet, var til stede i eurosedlerne. Kolofonium er et stof, der normalt anvendes til at forbedre papirvarers og kopi- og trykpapirs trykbarhed. De efterfølgende laboratorietest kunne dog ikke påvise tilstedeværelsen af kolofonium i eurosedler.
En af de nationale centralbanker i eurosystemet fik i 2005 en henvendelse om en mulig allergisk reaktion på PPD i eurosedler. PPD anvendes bl.a. som kemisk forbindelse i hår- og hennafarver.
Efterfølgende laboratorietest påviste en maksimal koncentration af PPD i eurosedlerne på 0,182 mg/kg, dvs. 1/300.000 af den maksimalt tilladte koncentration i henhold til EUs lovgivning vedrørende kosmetiske midler. Ifølge de specialister, som blev konsulteret i forbindelse med dette spørgsmål, udelukker tilstedeværelsen af så lille en koncentration af stoffet enhver indvirkning på folkesundheden.
En af de nationale centralbanker i eurosystemet fik i 2006 en henvendelse om en mulig allergisk reaktion på glutaral (glutaraldehyd), som hævdedes at være til stede i eurosedler. Glutaraldehyd anvendes som desinfektionsmiddel og konserveringsmiddel. En omfattende undersøgelse viste, at tilstedeværelsen af glutural i eurosedler ikke kunne påvises.
I 2002 fik ECB en henvendelse vedrørende en mulig allergisk reaktion på nikkelsulfat i eurosedlerne.
Grundet den kemiske sammensætning af nikkel og stoffets afledte produkter er det meget svært at foretage en specifik analyse af nikkelsulfat. Det "samlede nikkelindhold" og indholdet af "nikkelforbindelser" blev derfor analyseret. Den samlede koncentration i sedler, der ikke havde været i omløb, var 2,4 mg pr. kg sedler. Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet den tolerable daglige indtagelse (TDI) af nikkel til 0,005 mg/kg legemsvægt pr. dag. Denne – meget strenge – indikation betyder, at en person, der vejer 75 kg, ville kunne spise mere end 100 eurosedler hver dag, uden at det samlede indtag af nikkel overstiger den tolerable indtagelse.
Toppen af sidenFor at fremme sin miljøindsats er ECB i færd med at udvikle to overvågningssystemer for eurosystemet. Det første er et miljøledelsessystem for hele seddelforsyningskæden, der bygger på ISO 14001. ECB udvikler systemet i samarbejde med de virksomheder, der er involveret i seddelproduktionen. Det andet system kommer til at dække sundheds- og sikkerhedsaspekter i forbindelse med fremstillingen og brugen af eurosedler. Dette system bliver også baseret på fælles vedtagne internationale standarder. Det ventes, at begge systemer er fuldt implementerede på produktionsstederne inden 2010.
Indførelsen af overvågningssystemerne sker af sikkerhedsmæssige hensyn. Systemerne tager højde for den seneste udvikling inden for miljø og sundhed og bidrager til at sikre, at eurosedlerne også fremover lever op til alle gældende standarder.
Toppen af siden
