LEDER

14. juni 2007 - Månedsoversigt

På mødet den 6. juni 2007 besluttede Styrelsesrådet at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4,00 pct. med virkning fra den 13. juni 2007 (første dag i den efterfølgende reservekravsperiode). Det blev også besluttet at forhøje renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 5,00 pct. og 3,00 pct. Disse beslutninger trådte også i kraft den 13. juni 2007.

Beslutningen blev truffet på baggrund af de opadrettede risici, der fortsat er knyttet til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, og som Styrelsesrådet identificerede i forbindelse med såvel den økonomiske som den monetære analyse. Beslutningen vil bidrage til at holde inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at fremme holdbar økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Efter denne renteforhøjelse er pengepolitikken i betragtning af de gode konjunkturer i euroområdet stadig til den ekspansive side, da finansieringsvilkårene generelt er gunstige, penge- og kreditvæksten kraftig og likviditeten i euroområdet rigelig. Det vil også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet vil følge udviklingen nøje, så det sikres, at risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem.

Betragtes Styrelsesrådets vurdering nærmere med udgangspunkt i den økonomiske analyse, bekræfter den seneste information tydeligt, at økonomien i euroområdet fortsætter med at vokse i et tempo, der er betydeligt højere end generelt forventet for et år siden. Væksten i realt BNP lå med en vækstrate kvartal-til-kvartal på 0,6 pct. i 1. kvartal 2007 igen noget over tidligere forventninger. Anden tilgængelig information om den økonomiske aktivitet, herunder især forskellige konjunkturbarometre for virksomheds- og forbrugertillid, tyder på, at den solide vækst er fortsat i 2. kvartal.

Rettes blikket fremad, er udsigterne for den økonomiske aktivitet på mellemlangt sigt fortsat gunstige. Betingelserne er til stede for vedvarende økonomisk vækst i euroområdet. Hvad angår forholdene uden for euroområdet, er den globale økonomiske vækst blevet mere afbalanceret på tværs af regionerne, og selv om der er sket en vis afdæmpning, er den stadig robust. Forholdene uden for euroområdet fortsætter således med at understøtte euroområdets eksport. Den forholdsvis kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes ligeledes fastholdt. Det forventes, at investeringsaktiviteten forbliver kraftig, idet den nyder godt af finansieringsvilkår, der fortsat er gunstige, akkumuleret og vedvarende stærk indtjening i virksomhederne samt de balanceomstruktureringer og den øgede effektivitet i virksomhederne, der er opnået over en længere periode. Samtidig og i takt med at forholdene på arbejdsmarkedet forbedres, ventes forbruget at blive understøttet af udviklingen i den disponible realindkomst.

Disse udsigter er også afspejlet i de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab. Ifølge fremskrivningerne kommer den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP til at ligge mellem 2,3 pct. og 2,9 pct. i 2007 og mellem 1,8 pct. og 2,8 pct. i 2008. Sammenholdt med de fremskrivninger, som ECBs stab udarbejdede i marts, ligger intervallet for den forventede vækst i realt BNP i 2007 nu i den øvre del af intervallet fra martsfremskrivningerne. Intervallet for 2008 er blevet nedjusteret en smule som følge af de seneste måneders olieprisstigninger.

Styrelsesrådet er af den opfattelse, at de risici, der er knyttet til disse gunstige udsigter for den økonomiske vækst, er stort set afbalancerede på kort sigt. På mellemlangt til langt sigt er risiciene fortsat nedadrettede og har hovedsagelig deres oprindelse i faktorer uden for euroområdet. Disse knytter sig især til frygten for et stigende protektionistisk pres, eventuelle nye olieprisstigninger og risikoen for en ukontrolleret udvikling, der skyldes globale balanceproblemer og mulige stemningsskift på de finansielle markeder.

Hvad angår prisudviklingen, er oliepriserne steget igen de seneste måneder. Som det også fremgår af Eurostats foreløbige skøn, var den årlige HICP-inflation 1,9 pct. i maj 2007, hvilket var uændret i forhold til april, men noget højere end forventet for nogle få måneder siden. Rettes blikket fremad, bestemmes den kortsigtede udvikling i de årlige inflationsrater stadig primært af den aktuelle og den hidtidige udvikling i energipriserne, da sidste års volatilitet i energipriserne medfører væsentlige basiseffekter. På baggrund af de nuværende oliepriser og priserne på oliefutures, der viser en opadgående tendens, er det sandsynligt, at den årlige inflationstakt vil falde en anelse i de kommende måneder, inden den igen begynder at stige markant mod årets udgang.

I overensstemmelse hermed venter eurosystemets stab i deres fremskrivninger, at den gennemsnitlige årlige HICP-inflation kommer til at ligge mellem 1,8 pct. og 2,2 pct. i 2007 og mellem 1,4 pct. og 2,6 pct. i 2008. I forhold til martsfremskrivningerne, ligger det forventede interval for inflationen i 2007 noget højere, hvilket hovedsagelig er en afspejling af de højere oliepriser. Intervallet for inflationen i 2008 er uændret. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at fremskrivningerne bygger på en række forudsætninger. De er baserede på en række tekniske antagelser, herunder antagelser om den fremtidige udvikling i de korte og lange renter, som bygger på såvel markedsforventninger udledt af rentekurven som antagelser om oliepriser og råvarepriser ekskl. energi.

På det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt er der efter Styrelsesrådets opfattelse stadig knyttet en række opadrettede risici til udsigterne for prisstabilitet. Disse risici knytter sig især til udviklingen i euroområdet og navnlig til den stigende kapacitetsudnyttelse i euroområdet og den gradvise forbedring på arbejdsmarkederne. Der er derfor en risiko for, at lønudviklingen bliver kraftigere end forventet, hvilket kan medføre betydelige opadrettede risici for prisstabiliteten. Under sådanne omstændigheder er det desuden muligt, at virksomhedernes "pricing power" inden for markedssegmenter, hvor konkurrencen er begrænset, kan stige. Det er derfor afgørende, at alle involverede parter lever op til deres ansvar. Det er især vigtigt, at lønaftalerne er tilstrækkeligt differentierede, således at der tages højde for priskonkurrenceevnen, den fortsat høje arbejdsløshed i mange lande samt den sektorspecifikke produktivitetsudvikling. Styrelsesrådet ønsker at understrege, at enhver lønudvikling, som med tiden kan medføre inflationspres og skade købekraften hos alle euroområdets borgere, bør undgås. Desuden opstår der opadrettede risici for prisstabiliteten som følge af stigninger i de administrativt fastsatte priser ud over dem, der allerede forventes. Endelig er der, når det gælder forholdene uden for euroområdet, opadrettede risici, der knytter sig til muligheden for yderligere uventede olieprisstigninger.

Den monetære analyse bekræfter, at der stadig er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Den underliggende vækst i pengemængden er fortsat stærk og likviditeten rigelig. Pengemængdevækstens vedvarende styrke afspejles i en fortsat hurtig vækst i M3, som i april nåede op på en årlig vækst på 10,4 pct., samt i en fortsat kraftig kreditvækst. Den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen afspejler til dels de gunstige finansieringsvilkår og en solid økonomisk vækst.

På kort sigt kan den monetære udvikling og udviklingen i kreditgivningen blive noget volatil, under påvirkning af bl.a. rentekurven og eksterne faktorer. Når de pengepolitisk relevante underliggende tendenser i pengemængde- og kreditvækst vurderes, er det vigtigt at se ud over disse midlertidige aspekter. Set ud fra dette perspektiv er der flere tegn på, at de højere korte rentesatser nu påvirker pengemængdevæksten, selv om de endnu ikke har medført nogen betydelig afdæmpning af den samlede styrke i den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen. I de seneste kvartaler har stigninger i den korte rente eksempelvis bidraget til en mere moderat vækst i det snævre pengemængdemål, M1. Den årlige vækstrate i udlånet til den private sektor har ligeledes vist tegn på stabilisering siden medio 2006, selv om den stadig er tocifret. Stabiliseringen af udlånsvæksten er nu blevet bredere funderet, hvilket også fremgår af udviklingen i de ikke-finansielle selskabers og husholdningernes låntagning de senere måneder. Samtidig er væksten i boligpriserne aftaget noget, selv om den gennemsnitlig for euroområdet stadig er kraftig.

Tages der højde for både kortsigtede faktorer og den underliggende tendens i den fortsat kraftige vækst i pengemængde og kreditgivning, er der klare tegn på opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Efter flere års robust pengemængdevækst er likviditeten i euroområdet fortsat rigelig. På denne baggrund vil det også fremover være nødvendigt at overvåge udviklingen i pengemængden meget nøje, især set i lyset af væksten i den økonomiske aktivitet og den fortsat kraftige prisudvikling på ejendomsmarkedet.

Sammenfattende er det ved vurderingen af prisudviklingen vigtigt at se ud over den kortsigtede volatilitet i inflationen. Det mellemlange sigt er den relevante tidshorisont for pengepolitikken. De risici, der knytter sig til udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, er fortsat opadrettede og vedrører især forhold i euroområdet. I takt med at kapacitetsudnyttelsen stiger, og arbejdsmarkedet gradvis forbedres, opstår der en række flaskehalse, som eventuelt kan føre til en kraftigere end forventet lønudvikling. I lyset af den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen i en situation med rigelig likviditet understøtter krydstjekket mellem resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse vurderingen af, at der fortsat er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Derfor vil Styrelsesrådet følge udviklingen nøje, så det sikres, at risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem. Det vil også være med til at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt i euroområdet fast forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Det vil også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt.

For så vidt angår finanspolitikken, bør alle lande føre en politik, der er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens regler og bestemmelser. Det bliver afgørende for, at Den Monetære Union kan fungere smidigt, idet stabilitets- og vækstpagten er en uundværlig del af den institutionelle ramme. Efter den betydelige budgetforbedring i 2006 tyder de seneste prognoser på en yderligere nedbringelse af det offentlige underskuds andel af BNP i euroområdet i løbet af perioden 2007-08. Dette afspejler især forventninger om et fortsat højt indtægtsniveau i sammenhæng med gunstige makroøkonomiske udsigter. De strukturelle forbedringer er imidlertid mere afdæmpede. De nuværende "gode tider" for økonomien bør anvendes til hurtigt at løse de balanceproblemer, der stadig findes i eurolandene, samt til at fremskynde den tilpasning, der skal ske for at nå målsætningen om sunde budgetstillinger på mellemlangt sigt med fokus på udgiftsbegrænsning. Som vedtaget af eurolandenes finansministre på eurogruppens møde i Berlin den 20. april 2007, vil de fleste eurolande kunne udnytte den gunstige konjunktur til at nå deres mellemfristede målsætning i 2008 eller 2009, og alle skal sigte mod at have målsætningen opfyldt senest i 2010. Dette er særligt vigtigt set på baggrund af det behov, der er for at nedbringe den fortsat høje offentlige gældskvotient og træffe foranstaltninger til at imødegå de udfordringer, der opstår som følge af befolkningens aldring. For at sikre en effektiv overvågning af den finanspolitiske udvikling understøtter Styrelsesrådet alle Eurostats bestræbelser på at forbedre situationen med hensyn til de finanspolitiske data. Styrelsesrådet hilser også den øgede vægt, som Ecofin-Rådet tillægger foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser og effektivitetsforbedringer i den offentlige administration velkommen.

Hvad angår strukturreformer, støtter Styrelsesrådet fuldt ud alle tiltag, der har til formål at styrke konkurrencen, øge produktiviteten og skabe økonomisk fleksibilitet, hvorved en holdbar vækst i realt BNP og beskæftigelsen fremmes. Styrelsesrådet bakker i denne forbindelse kraftigt op om reformer, der sigter mod at gøre arbejdsmarkederne mere fleksible, nedbryde barrierer på produktmarkederne og lette de administrative byrder samt mod at fremme teknologisk nytænkning. Hvis man kan udnytte den måde, reformerne supplerer hinanden på, opnår man endnu større fordele med hensyn til langsigtet økonomisk dynamik og prisstabilitet. Endvidere bør den betydning, en positiv afslutning af handelsforhandlingerne som led i Doha-runden har for produktiviteten og væksten i Europa, heller ikke undervurderes. Når alt kommer til alt, giver en større produktivitetsvækst mulighed for reallønsstigninger, der ikke påvirker beskæftigelsen negativt, og understøtter derved den indkomstvækst, som euroområdets arbejdsstyrke oplever.