LEDER

14. maj 2009 - Månedsoversigt

På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 7. maj 2009 at nedsætte renten ved eurosystemets primære operationer med yderligere 25 basispoint og renten på den marginale udlånsfacilitet med 50 basispoint til henholdsvis 1,00 pct. og 1,75 pct. med virkning fra den 13. maj 2009. Renten på indlånsfaciliteten forbliver uændret på 0,25 pct. Beslutningen er ensbetydende med, at renten ved eurosystemets primære markedsoperationer er blevet nedsat med i alt 325 basispoint siden den 8. oktober 2008.

ECBs aktuelle officielle renter er passende alle foreliggende informationer og analyser taget i betragtning. Foruden nedsættelsen af renterne besluttede Styrelsesrådet den 7. maj at fortsætte sin udvidede støtte til kreditgivningen. I forlængelse af og i overensstemmelse med de operationer, som er foretaget siden oktober 2008, samt i anerkendelse af banksystemets centrale rolle i finansieringen af euroområdets økonomi, vil eurosystemet gennemføre likviditetstilførende langfristede markedsoperationer med en løbetid på et år. Operationerne vil blive gennemført som fastrenteauktioner med fuld tildeling. Den faste rente ved den første af disse operationer, som vil blive meddelt den 23. juni 2009, bliver den samme rente, som gælder ved de primære markedsoperationer på dette tidspunkt. Efterfølgende kan den faste rente omfatte et tillæg til renten ved de primære markedsoperationer, afhængigt af omstændighederne på det pågældende tidspunkt.

Styrelsesrådet traf en principbeslutning om, at eurosystemet vil opkøbe eurodenominerede særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt i euroområdet. Den nærmere fremgangsmåde meddeles efter Styrelsesrådets møde 4. juni 2009.

Styrelsesrådet besluttede endvidere at godkende Den Europæiske Investeringsbank som modpart i eurosystemets pengepolitiske operationer med virkning fra 8. juli 2009 på samme vilkår som andre modparter.

Disse beslutninger blev truffet for at fremme en fortsat nedgang i de lange pengemarkedsrenter, tilskynde bankerne til at opretholde og udvide deres kundeudlån, bistå med at forbedre markedslikviditeten i vigtige segmenter af markedet for private gældsinstrumenter og forbedre finansieringsforholdene for banker og virksomheder.

Beslutningerne tager højde for forventningen om en fortsat afdæmpet prisudvikling som følge af det betydelige fald i råvarepriser og den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre viser begyndende tegn på stabilisering på et meget lavt niveau efter et 1. kvartal, der var betydeligt svagere end forventet. Verdensøkonomien, herunder euroområdet, oplever stadig et alvorligt tilbageslag med udsigt til, at både den udenlandske og den indenlandske efterspørgsel forbliver meget svag i hele 2009, inden den gradvis bedres i løbet af 2010. I denne vurdering er indregnet en række negative faktorer, som sandsynligvis vil slå igennem i de kommende måneder, fx en yderligere forværring af situationen på arbejdsmarkedet. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Resultaterne af den monetære analyse bekræfter, at inflationspresset har været aftagende, idet penge- og kreditvæksten er aftaget yderligere i de seneste måneder. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet efter beslutningerne den 7. maj prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger.

For så vidt angår den økonomiske analyse, fortsatte nedgangen i den økonomiske aktivitet i euroområdet i løbet af 1. kvartal 2009 som følge af den effekt, som uroen på de finansielle markeder har haft, sideløbende med tilbageslaget i verdensøkonomien. Denne svækkelse i 1. kvartal har tilsyneladende været væsentligt mere udtalt, end det blev forventet i marts. På det seneste har en række konjunkturbarometre vist begyndende tegn på stabilisering, om end på et meget lavt niveau. Overordnet set bliver den økonomiske aktivitet sandsynligvis meget svag resten af året, inden udviklingen gradvis begynder at vende i 2010. Især det betydelige fald i råvarepriserne siden sommeren 2008 understøtter den disponible realindkomst og dermed forbruget. Herudover skulle både den udenlandske og den indenlandske efterspørgsel i stadig højere grad drage fordel af effekten af den betydelige stimulering af makroøkonomien, som er på vej, samt de tiltag, der er blevet gennemført for igen at få det finansielle system både i og uden for euroområdet til at fungere.

Tages der højde for alle disse foranstaltninger og deres effekt samt den tydelige negative vækst i årets 1. kvartal og de seneste prognoser fra en række offentlige institutioner, er risiciene i forbindelse med disse udsigter stort set afbalancerede. Bekymringer om en større indvirkning på realøkonomien som følge af uroen på de finansielle markeder, en eventuel intensivering af det protektionistiske pres og muligheden for en negativ udvikling i verdensøkonomien på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer trækker dog i negativ retning. Samtidig kan faldet i råvarepriser og de politiske tiltag vise sig at få en kraftigere og mere positiv effekt end forventet.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation 0,6 pct. i april, hvilket var uændret i forhold til marts. Faldet i inflationen siden sidste sommer afspejler primært det kraftige fald i de globale råvarepriser i denne periode. Der er endvidere opstået flere og flere tegn på en mere bredt funderet reduktion af inflationspresset. Vendes blikket fremad, vil basiseffekter fra tidligere energiprisændringer spille en betydelig rolle i HICPs kortsigtsdynamik. Styrelsesrådet forventer derfor at se den samlede årlige inflation falde yderligere, således at den midlertidigt bliver negativ i nogle måneder midt på året. Derefter forventes den årlige inflation igen at stige. Sådanne kortsigtede ændringer er imidlertid ikke relevante ud fra en pengepolitisk betragtning. På længere sigt vil HICP-inflationen sandsynligvis forblive positiv og under 2 pct. i 2010, idet prisudviklingen dæmpes af den aktuelle træge efterspørgsel i og uden for euroområdet. Foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt er fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

De risici, der findes i tilknytning til disse udsigter, er stort set afbalancerede. De vedrører især risici i tilknytning til udsigterne for den økonomiske aktivitet og til råvarepriserne.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data den fortsatte opbremsning i den underliggende pengemængdevækst. Dette afspejles bl.a. i den samtidige yderligere nedgang i M3s årlige vækstrate til 5,1 pct. og i udlånet til den private sektor til 3,2 pct. Den aftagende vækst understøtter vurderingen af, at inflationspresset er aftagende på mellemlangt sigt.

Udviklingen måned-til-måned i M3 og M3s komponenter er fortsat volatil, idet dataene for marts viser en nedgang i størstedelen af de respektive udeståender. Dette kan delvis skyldes markedsdeltagernes investeringsreaktion på nedsættelsen af ECBs officielle renter, som har reduceret forrentningen af kortsigtede indlån og omsættelige instrumenter og affødt tilsvarende ændringer i fordelingen af midlerne ikke kun inden for M3, men også på instrumenter uden for M3.

I marts var der yderligere en nedgang i udestående MFI-lån til den private sektor, som hovedsagelig afspejlede en negativ strøm af lån til ikke-finansielle selskaber. Det var hovedsagelig den kortfristede långivning, som reduceredes, mens nettostrømmen af lån med længere løbetider forblev positiv. Faldet i det kortfristede udlån skyldes sandsynligvis i stor udstrækning en lavere efterspørgsel i kølvandet på en kraftig forringelse af den økonomiske aktivitet og udsigterne for erhvervslivet i begyndelsen af året. Renten på kortfristede banklån og banklån med variabel rente til husholdninger og ikke-finansielle selskaber er faldet betydeligt de seneste måneder, hvilket er et tegn på, at transmissionen af pengepolitiske impulser til økonomien fortsætter. Alt i alt understøtter de seneste tal for pengemængde og kreditgivning vurderingen af, at både banksektoren og den pengeholdende sektor nedbringer de højt gearede positioner, som er blevet opbygget de seneste år.

Sammenfattende tager Styrelsesrådets beslutninger den 7. maj højde for forventningen om en fortsat afdæmpet prisudvikling som følge af det betydelige fald i råvarepriser og den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre viser begyndende tegn på stabilisering på et meget lavt niveau efter et 1. kvartal, der var betydeligt svagere end forventet. Verdensøkonomien, herunder euroområdet, oplever stadig et alvorligt tilbageslag med udsigt til, at både den udenlandske og den indenlandske efterspørgsel forbliver meget svag i hele 2009, inden den gradvis bedres i løbet af 2010. I denne vurdering er indregnet en række negative faktorer, som sandsynligvis vil slå igennem i de kommende måneder, fx en yderligere forværring af situationen på arbejdsmarkedet. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Krydstjekket med resultaterne af den monetære analyse bekræfter, at inflationspresset har været aftagende, idet penge- og kreditvæksten er aftaget yderligere i de seneste måneder. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet efter beslutningerne den 7. maj prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger.

Siden tilspidsningen af den finansielle krise i september 2008 har eurosystemet truffet en række foranstaltninger, som er uden fortilfælde med hensyn til karakter, rækkevidde og timing. Som følge heraf har der været et klart fald i en række centrale pengemarkedsrenter, som bankerne i euroområdet typisk bruger som benchmark ved tilpasningen af variabelt forrentede lån og prissætningen af nye kortfristede lån. Det har igen medført en kraftig nedgang i renten på disse lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Da transmissionen af pengepolitikken sker med en vis forsinkelse, vil Styrelsesrådets tiltag lidt efter lidt slå igennem til hele økonomien. Med alle de trufne foranstaltninger har pengepolitikken således sørget for vedvarende støtte til husholdninger og virksomheder.

Styrelsesrådet vil sikre, at når de makroøkonomiske forhold forbedres, kan de trufne foranstaltninger hurtigt afvikles, og den tilførte likviditet opsuges, så alle trusler mod prisstabilitet på mellemlangt til langt sigt kan imødegås effektivt og rettidigt. Styrelsesrådet vil fortsat sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. En sådan forankring er uundværlig for at understøtte en vedvarende vækst og beskæftigelse og bidrager til finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid.

For så vidt angår finanspolitikken, peger de seneste fremskrivninger på fortsatte revisioner af skøn og prognoser for eurolandenes budgetsaldi. Større budgetunderskud og den finanspolitiske effekt af støtteforanstaltningerne til den finansielle sektor vil føre til væsentligt højere offentlige gældskvotienter. Endvidere viser opdaterede fremskrivninger fra Europa-Kommissionen og Det Økonomiske og Politiske Udvalg, som er udarbejdet under mandat fra Ecofin-Rådet, at de fleste lande står over for en stor udfordring, når de skal imødekomme omkostningerne i forbindelse med den aldrende befolkning. Det er derfor altafgørende, at landene indgår en stærk og troværdig forpligtelse til konsolidering med det formål igen at opnå en sund budgetstilling, som fuldt ud respekterer bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Dette vil bevare offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed og vil understøtte både en økonomisk bedring og økonomisk vækst på langt sigt. Forpligtelser til budgetkonsolidering får øget troværdighed, hvis de indgår i de enkelte landes mellemfristede politik.

Hvad angår strukturpolitikken, er det afgørende, at der nu sættes fokus på at styrke omstillingsevnen og fleksibiliteten i euroområdets økonomi i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi. Det forudsætter, at gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer fremskyndes, så en hensigtsmæssig løndannelse og arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer og regioner fremmes, samt gennemførelsen af produktmarkedsreformer for at fremme konkurrence og fremskynde omstruktureringer.

Denne udgave af Månedsoversigten indeholder tre artikler. I den første artikel drøftes den centrale rolle, som forventninger, især solidt forankrede langsigtede inflationsforventninger, spiller i tilrettelæggelsen af pengepolitikken. I den anden artikel gives en beskrivelse af de vigtigste institutionelle og økonomiske karakteristika i de 12 lande, der tiltrådte EU i maj 2004 og januar 2007, og udviklingen siden tiltrædelsen sættes i perspektiv. I den tredje artikel gennemgås den vigtigste udvikling og de vigtigste politiske spørgsmål i relation til den reguleringsmæssige håndtering af kreditvurderingsbureauer.