Eurosystemets konsoliderede balance pr. 10. oktober 2008
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 10. oktober 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 153 mio. euro. Faldet svarede til en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004) og til en anden centralbank i Eurosystemets nettosalg af guldmønter.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 29,8 mia. euro til 279 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar. Torsdag den 9. oktober 2008 udløb en likviditetstilførende operation i amerikanske dollar på 10 mia. dollar, og en ny operation på 20 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 84 dage. Fredag den 10. oktober 2008 afvikledes en dag-til-dag likviditetstilførende operation i amerikanske dollar på 93,9 mia. dollar. Disse operationer blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) steg med 0,4 mia. euro til 113,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 18,9 mia. euro til 712,1 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 6,5 mia. euro til 64,9 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 182,3 mia. euro til 584,6 mia. euro. Mandag den 6. oktober 2008 udløb en likviditetsopsugende finjusterende operation på 193,8 mia. euro. Onsdag den 8. oktober 2008 udløb en primær markedsoperation på 190 mia. euro, og en ny på 250 mia. euro blev afviklet. Torsdag den 9. oktober 2008 udløb en supplerende langfristet markedsoperation på 25 mia. euro, og en ny på 50 mia. euro blev afviklet. Samme dag afvikledes en likviditetstilførende finjusterende operation på 24,7 mia. euro med en løbetid på seks dage.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 16,6 mia. euro (mod 24,6 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 154,7 mia. euro (mod 38,9 mia. euro i ugen før).
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 142,5 mia. euro til 295,8 mia. euro.
Andre forhold
Det bemærkes, at tallene i Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance pr. 3. oktober 2008 (der blev offentliggjort den 8. oktober 2008) er ændret på grund af tekniske justeringer i en centralbank i Eurosystemet. Disse ændringer anses imidlertid ikke for at være væsentlige, og en genudgivelse af Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance pr. 3. oktober 2008 er derfor ikke nødvendig. De faktiske uge-til-uge ændringer, der er angivet i denne uges balance, omfatter allerede førnævnte ændringer.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 220.237 | −153 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 146.985 | −1.661 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 9.814 | 0 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 137.171 | −1.661 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 165.050 | 32.840 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 14.191 | 395 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 14.191 | 395 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 739.388 | 104.271 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 250.882 | 60.882 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 447.179 | 26.660 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 24.681 | 24.681 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 16.634 | −7.957 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 12 | 4 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 66.110 | −9.537 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 113.560 | 443 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 37.448 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 378.886 | −3.458 | |
Aktiver i alt | 1.881.854 | 123.139 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 712.119 | 18.914 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 450.561 | 64.429 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 295.820 | 142.453 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 154.655 | 115.801 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | −193.844 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 86 | 20 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 143 | −56 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 85.684 | 6.666 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 64.900 | −6.491 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 20.783 | 13.158 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 195.015 | 33.420 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 968 | −366 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 26.668 | 1.699 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 26.668 | 1.699 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.384 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 164.948 | −1.568 | |
11 | Revalueringskonti | 168.685 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 71.680 | 1 | |
Passiver i alt | 1.881.854 | 123.139 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt